Vincent van Gogh: liv, kunst og museernes mesterværker

Et liv i korthed

Vincent Willem van Gogh blev født den 30. marts 1853 i Groot-Zundert, en landsby i det sydlige Holland, og døde den 29. juli 1890 i Auvers-sur-Oise, Frankrig. I en arbejdslevetid på knap et årti skabte han omkring 900 malerier og mere end 1.100 tegninger og blev en af de definerende skikkelser i postimpressionismen. Næsten ukendt for offentligheden i sin levetid er han i dag blandt de mest anerkendte og elskede malere i vestlig kunsthistorie.

Tidlige år og vejen til maleriet

Van Gogh var den ældste overlevende søn af en hollandsk reformeret præst. Før han hengav sig til kunsten, prøvede han flere veje: han arbejdede for det internationale kunstforlag Goupil og Cie i Haag, London og Paris, underviste kortvarigt i England og virkede som lægprædikant blandt kulminearbejdere i Borinage-regionen i Belgien. Først omkring 1880, i en alder af syvogtyve, besluttede han at blive kunstner. Han var i høj grad selvlært, studerede tegnehåndbøger, kopierede tryk og arbejdede utrætteligt efter naturen.

Nuenen: Den hollandske periode

Fra 1883 til 1885 boede Van Gogh i Nuenen, hvor hans forældre havde slået sig ned. Der malede han vævere, landarbejdere og de dunkle interiører i landlige hytter i jordnære, dystre toner. Kulminationen af denne periode er Kartoffelæderne (1885), et ambitiøst gruppeportræt af en bondesfamilie ved deres aftensmåltid. Ærligt, mørkt og bevidst uraffineret viser Nuenen-arbejdet hans livslange sympati for arbejdende mennesker og hans overbevisning om, at kunsten skulle fortælle sandheden om det almindelige liv.

Paris: Farve og avantgarde

I 1886 flyttede Van Gogh til Paris for at bo hos sin yngre bror Theo, der var kunsthandler. Flytningen forvandlede hans kunst. Han mødte impressionisme og neoimpressionisme på første hånd, mødte malere som Émile Bernard, Paul Signac, Henri de Toulouse-Lautrec og Paul Gauguin og studerede de japanske træsnit, han samlede på med begejstring. Hans palet lysnede dramatisk; hans penselstrøg løsnede sig til brudte, rytmiske bevægelser. Selvportrætter, blomsterstilleben og udsigter over Montmartre kortlægger denne hurtige udvikling over to intense år.

Arles: Den store blomstring

På jagt efter sydligt lys flyttede Van Gogh til Arles i Provence i februar 1888. De femten måneder, der fulgte, var de mest produktive i hans liv. Han malede frugtplantager i blomst, høstsletterne ved La Crau, portrætter af lokale, natcaféen, hans soveværelse i Det Gule Hus og solsikkeserien, der skulle dekorere et atelier, han håbede at dele med andre kunstnere. Gauguin sluttede sig til ham i oktober 1888, men partnerskabet brød sammen i løbet af to måneder under stigende spænding, hvilket endte i den veldokumenterede krise i december 1888, hvor Van Gogh skadede sit eget øre. Han blev indlagt på hospitalet i Arles flere gange i de følgende måneder.

Saint-Rémy: At male gennem sygdom

I maj 1889 lod Van Gogh sig frivilligt indlægge på asylet Saint-Paul-de-Mausole i Saint-Rémy-de-Provence. På trods af tilbagevendende sygdomsanfald fortsatte han med at arbejde med en forbløffende fokus og malede den indhegnede hvedemark, som var synlig fra hans vindue, cypresser, olivenlunde, iris og Stjernenatten. Det hvirvlende, energiske penselarbejde fra denne periode er blevet uadskilleligt fra hans offentlige image, men billederne selv er produktet af disciplineret, bevidst håndværk udført mellem perioder med uarbejdsdygtighed.

Auvers-sur-Oise: De sidste måneder

I maj 1890 flyttede Van Gogh til Auvers-sur-Oise nær Paris under den uformelle behandling af Dr. Paul Gachet, en læge og amatørkunstner. På omkring halvfjerds dage producerede han omtrent lige så mange malerier, herunder portrætter af Gachet, landsbykirken og brede dobbeltkvadratiske lærreder af hvedemarker under truende himle. Han døde den 29. juli 1890, to dage efter at have fået et skudsår, med Theo ved sin side. Han var syvogtredive år.

Theo: Bror, patron, fortrolig

Ingen beskrivelse af Vincent er komplet uden Theo van Gogh. Theo støttede sin bror økonomisk gennem hele hans karriere og troede på hans arbejde, da næsten ingen andre gjorde. De hundredvis af breve, Vincent skrev til ham, udgør et af de mest bemærkelsesværdige dokumenter i kunsthistorien: tankevækkende, veltalende og fulde af præcise observationer om farve, teknik og intention. Theo døde kun seks måneder efter Vincent; hans enke, Johanna van Gogh-Bonger, helligede sig at udgive brevene og udstille malerierne og lagde dermed grundstenen til Vincents posthume berømmelse.

Anerkendelse efter døden

Van Gogh solgte meget lidt i sin levetid, men inden for to årtier efter hans død havde store udstillinger i Paris, Amsterdam og Köln etableret ham som en grundlæggende moderne kunstner. Hans indflydelse løber gennem fauvisme, ekspressionisme og meget af det tyvende århundredes maleri, og hans værker hænger nu i de store offentlige samlinger i verden.

Hvorfor vi kan tilbyde trofaste reproduktioner

Fordi Van Gogh døde i 1890, har hans originale værker længe været i det offentlige domæne. Museer som The Metropolitan Museum of Art og Art Institute of Chicago er gået videre og har frigivet højopløsningsfotografier af deres offentlige domænebeholdninger gennem open access-programmer, der tillader fri genbrug. Disse programmer er det, der gør ærlige, trofaste reproduktioner mulige: hvert værk i denne samling er baseret på dokumenteret museumbilledmateriale af et originalt værk i det offentlige domæne, og hver produktside identificerer kildesamlingen, så du kan se præcis, hvor billedet befinder sig.

Studér livet

Læs museets kronologi hos Van Gogh Museum, og vend derefter tilbage til kataloget gennem vores udvalgte historier.

Se kunstretningen

Met essay om postimpressionismen placerer Van Gogh ved siden af Cézanne, Seurat og Gauguin uden at gøre siden til en indkøbssammenligning.

Køb efter stemning

Landskaber, selvportrætter, blomstermotiver og interiører bringer hver sin form for Van Gogh-energi ind i et rum.