Van Gogh og postimpressionismen

Postimpressionisme er den betegnelse, man senere gav kunstnere, der i 1880’erne og 1890’erne førte impressionismens lyse palette og synlige penselstrøg mod mere personlige mål: struktur, symbolik, optisk teori og følelsesmæssigt udtryk. Vincent van Gogh skrev intet manifest for bevægelsen, men hans farve og retningsbestemte maling gjorde dens muligheder umulige at overse.

Hvad ændrede postimpressionismen?

Betegnelsen samler malere, som ikke delte én teknik. Cézanne genopbyggede naturen gennem stabile planer; Seurat organiserede farven med optisk kontrast; Gauguin brugte flade former og symboler; Van Gogh lod farve og penselretning bære følelsen. Metropolitan Museums essay om postimpressionismen placerer disse forskellige svar i perioden efter den sidste impressionistiske udstilling.

Fra iagttaget lys til indre erfaring

Impressionismen spurgte, hvordan skiftende lys ændrer det, øjet ser. Van Gogh beholdt denne opmærksomhed på farve, men ændrede spørgsmålet: Hvordan kan maling formidle, hvad et sted eller et menneske føles som? Himmel, stol, ansigt og mark er genkendelige, men nuance og rytme forstærkes, til iagttagelse bliver erfaring.

Sådan forvandlede Paris hans farveskala

Van Gogh kom til Paris i 1886 med den hollandske periodes mørke jordfarver. Livet hos hans bror Theo førte ham direkte til impressionistiske udstillinger, neoimpressionistisk farveteori og et netværk af kunstnere, der eksperimenterede med brudte strøg. På to år blev hans maling lysere, komplementærfarver begyndte at vibrere mod hinanden, og korte mærker afløste den blandede modellering fra de tidligere værker. Overgangen ses særligt tydeligt i selvportrætterne fra Paris.

Brudt farve og japanske tryk

Japanske træsnit viste en anden vej væk fra akademisk naturalisme: beskårne synsvinkler, stærke konturer, fladt rum og store farvefelter. Van Gogh samlede på dem og studerede dem nøje. Indflydelsen gjorde ikke hans malerier til efterligninger; den hjalp ham med at forenkle former og stole på farven som en selvstændig struktur.

Hvorfor Arles ser anderledes ud end Saint-Rémy

I Arles gjorde sydlyset gul, blå og grøn til store, klare relationer. Soveværelset bruger skæv perspektiv og flad farve til at foreslå hvile, mens frugtplantager og marker omsætter årstidernes skiften til gentagne strøg. I Saint-Rémy blev cypresser, bjerge og olivenlunde tættere og mere rytmiske. I Oliventræer og Hvedemark med cypresser synes jord, løv og himmel at bevæge sig i samme strøm.

Farve som følelsesmæssig struktur

Van Goghs farve var udtryksfuld, men ikke tilfældig. Komplementære par skaber energi; gentagne gule toner kan pege mod varme, arbejde eller håb; blå og grøn kan køle et rum eller få en figur til at virke isoleret. De retningsbestemte strøg binder derefter farverne sammen. Derfor betyder bevarelsen af den oprindelige komposition og proportion så meget: beskærer man rummet omkring en cypres eller et portræt, ændrer den følelsesmæssige balance sig.

Sådan påvirkede Van Gogh moderne maleri

Van Gogh solgte kun lidt i sin levetid, men udstillinger og reproduktioner efter hans død i 1890 viste yngre kunstnere, at synligt penselarbejde både kunne beskrive og udtrykke psyke. Fauvismens farve og ekspressionismens intensitet skylder dette eksempel en del. Van Gogh Museums kronologi følger stederne, værkerne og brevene bag dette tætte årti med forandring.

Udforsk postimpressionismen gennem malerierne

Den klareste vej til at forstå en bevægelse er at se nøje på de enkelte værker. Gå på opdagelse i historierne bag hvert maleri, læs den fulde biografi om Vincent van Gogh, eller sammenlign landskaber, selvportrætter, blomster og interiører i det museumskildede katalog.

Studér livet

Læs museets kronologi hos Van Gogh Museum, og vend derefter tilbage til kataloget gennem vores udvalgte historier.

Se kunstretningen

Met essay om postimpressionismen placerer Van Gogh ved siden af Cézanne, Seurat og Gauguin uden at gøre siden til en indkøbssammenligning.

Køb efter stemning

Landskaber, selvportrætter, blomstermotiver og interiører bringer hver sin form for Van Gogh-energi ind i et rum.