Cypresser med to kvinder: Historie, betydning og penselføring
I begyndelsen af 1890 havde Vincent van Gogh levet i næsten et år inden for murene på asylet i Saint-Paul-de-Mausole, i udkanten af Saint-Rémy-de-Provence. Han havde nået cypressen den foregående sommer og kunne ikke lade den være. Cypresses and Two Women, malet i det sidste provencalske år, er et af flere lærreder, hvor han vendte tilbage til de samme mørke træer og afprøvede, hvor langt et enkelt motiv kunne bære et helt billede.
Han havde allerede skrevet til sin bror Theo, at cypresserne konstant var i hans tanker, at han ville gøre med træet, hvad han havde gjort med solsikken. Dette billede er et mindre, roligere forsøg på den ambition: et højt, smalt panel, der måler blot 27 gange 43,5 centimeter, bygget op omkring to træer og to figurer i stedet for en enkelt dramatisk stamme.
Saint-Rémy i cypressens år
Van Gogh havde ladet sig indlægge på asylet i maj 1889, efter krisen i Arles, der afsluttede hans tid med Gauguin. Inden for dets murede have og fra vinduet i sit værelse malede han iris, olivenlunde og hvedemarkerne udenfor, men cypressen blev ved med at trække ham ud igen, forbi asylets område og ud i det omkringliggende landskab.
I 1890 havde han malet træet i olie, rørpen og kridt, opretstående og alene, i par, set tæt på mod himlen og anbragt langt væk mod lave bakker. Cypresses and Two Women hører til denne sidste gruppe af studier, udført i månederne før han forlod Saint-Rémy for Auvers-sur-Oise, hvor han ville dø inden for få uger efter ankomsten.
De to kvinder, der går under træerne, er ikke identificeret, og der findes ingen optegnelse om, hvem de var. De giver de tårnhøje cypresser et menneskeligt mål, en skala, hvorpå træernes størrelse, og størrelsen af Van Goghs ambition for dem, kan aflæses.
To træer mod en urolig himmel
To cypresser står tæt sammen i midten af lærredet, idet de rejser sig næsten til den øverste kant og presser himlen til hver side i to smallere bånd. Deres mørkegrønne masse brydes af strejf af rustrødt og orange begravet i løvet, som om gløder var fanget inde i grenene.
Neden under dem åbner en sti sig mod et stykke gulgrøn eng. To kvinder i lyse, cremehvide kjoler går tæt sammen ved foden af træerne, den ene bærer en blød rosenrosa overdel, lille nok mod cypresserne til at få træerne til at føles monumentale snarere end blot høje.
Til venstre ligger lave blå bakker under horisonten, og et hus med rødt tag og en slank gavl står blandt en række mindre, mere slanke cypresser. Rødlige blomster, sandsynligvis valmuer, bryder det gule græs ved den nederste kant af panelet, en sidste tone af varm farve før rammen.
Penselarbejdets vægt
Van Gogh byggede himlen op af korte, krøllende strøg af hvid og lyseblågrå, lagt op mod hinanden, indtil skyerne synes at dreje og rulle snarere end at stå stille. Den samme urolige rytme løber ned i træerne, hvor mørkegrønne og næsten sorte mærker snoer sig opad i tætte, overlappende løkker.
Han bearbejdede cypresserne næsten som kalligrafi, hvert strøg fulgte den retning, grenen faktisk ville vokse i, så træerne læses som levende, opadgående bevægelse snarere end en statisk silhuet. Malingen er tyk på nogle steder, tynd på andre, påført hurtigt nok til at enkelte strøg forbliver synlige som strøg.
Mod denne turbulens er de to kvinder malet mere enkelt, i fladere partier af hvid og lyseblå, og engene er lagt i bredere, roligere strøg af okker og gulgrøn. Kontrasten lader øjet hvile på figurerne et øjeblik, før det trækkes tilbage op i træerne.
Et lille panel, en stor tilstedeværelse
Det originale lærred er beskedent i størrelse, blot 27 gange 43,5 centimeter, tættere på en studie end på de store vertikale cypressemalerier, Van Gogh lavede den foregående juni. Det opbevares nu på Van Gogh Museum, en del af den store mængde værker fra hans sidste to år, som museet holder sammen.
Dets smalle, opretstående format passer nøjagtigt til emnet. Der er lidt plads i kompositionen til andet end træerne, himlen og de to små figurer ved deres fod, så øjet har næsten ingen steder at gå hen undtagen opad.
Hængt på en væg fortsætter den vertikalitet med at virke. Morgenlys har en tendens til at blødgøre himlens blågrå, mens et varmere aftenlys fremhæver det røde og orange, der er fanget inde i det mørkegrønne, så de samme to træer kan se rolige ud på et tidspunkt og urolige på et andet.
Gennemse samlingen
Tag dette maleri med hjem
Vælg en håndmalet oliereproduktion med ægte penselstrøg, eller et lærredstryk i arkivkvalitet for en skarp udgave af museumsbilledet. Alle størrelser bevarer originalens proportioner.
Se dette værk og mulighederne
Videre læsning
Se originalen hos Van Gogh Museum samlingspost, og fortsæt til beslægtede værker i kataloget.