Daubignys have: Historie, betydning og penselstrøg
I maj 1890 forlod Vincent van Gogh asylet i Saint-Remy og bosatte sig i Auvers-sur-Oise, en landsby ved Oise nord for Paris, hvor Dr. Paul Gachet kunne holde øje med hans helbred. Han havde knap to måneder tilbage at leve i, og han brugte dem i et tempo, der stadig forbløffer kunsthistorikere: næsten halvfjerds malerier på halvfjerds dage. Blandt haverne, hvedemarkerne og portrætterne fra den sidste periode skilte ét motiv sig ud fra resten, valgt ikke for sin nyhed, men for det navn, der var knyttet til det.
En malers hyldest i Auvers
Charles-Francois Daubigny havde boet og arbejdet i Auvers år tidligere, og Van Gogh havde længe beundret ham som en af de malere, der beredte grunden for impressionismen. Daubignys hus og have stod stadig, da Van Gogh ankom, passet af hans enke, og den yngre maler bad om at stille sit staffeli op der.
At male netop det stykke jord var at placere sig selv, stille og uden fanfare, i en linje af fransk landskabsmaleri, som han følte, han hørte til. Det var mindre en turists syn på en smuk have end én kunstner, der viste en anden respekt på kunstnerens eget territorium.
Van Gogh malede Daubignys have i juli 1890, i de sidste uger af sit liv. Lærredet, der nu findes på Van Gogh Museum, måler 29 gange 42 centimeter, en beskeden størrelse, der lod ham arbejde hurtigt, stående tæt på sit motiv i stedet for i en afstand fra et studie.
Hvad lærredet rummer
Haven stiger op i billedet fra forgrund til baggrund i stedet for at trække sig tilbage i en konventionel afstand. Øverst sidder et blegt hus med grønt tag og skodder bag en mørk skærm af træer, og dets væg fanger det samme kølige lys som himlen over det.
Under trælinjen står høje stængler af blå blomster blandt løvet, og deres farve er den ene klare kontrast mod så meget grønt. Et hegn og et træespalier lukker haven til højre og markerer kanten af Daubignys ejendom uden helt at afskære udsigten.
Den nederste halvdel af lærredet er græsplæne, malet som en lang ubrudt skråning af græs udført i korte, oprette strøg i varierende grøn. I forgrunden nederst til venstre bryder et bed med roser græsset med klatter af hvidt, pink og dybt rødt, den eneste varme farve Van Gogh tillod sig i hele kompositionen.
Intet i maleriet kræver at blive læst som et symbol. Det er en have observeret direkte, bygget op af det, der stod foran staffeliet den juli, hus, hæk, blomsterbed og græsplæne, arrangeret med blik for, hvordan formerne stabler sig mod hinanden op ad lærredet.
Hvordan malingen sidder på overfladen
Van Goghs pensel bevæger sig i korte, gentagne strøg hele vejen igennem, lagt side om side i stedet for at blive blandet. Græsset er bygget op af snesevis af individuelle grønne berøringer, nogle køligere og gråere, nogle klarere og tættere på gult, så græsplænen læses som en vævet overflade i stedet for et fladt felt af farve.
Træerne bag huset er tættere og mørkere, påført med en fyldt pensel, der efterlader rygge af maling, som står frem fra lærredet. Mod den vægt er de blå blomster og rosebedet fremhævet med hurtigere, lettere berøringer, små nok til at de kun samler sig til blomster på kort afstand.
Der er ingen blyantstreg, der holder det hele sammen. Hver kant, taglinjen, hegnet, kanten af blomsterbedet, er en grænse mellem to områder af penselarbejde i stedet for en tegnet kontur, og det er det, der giver hele overfladen dens rastløse, håndlavede tekstur.
Maleriet i et rum
Ophængt hvor dagslyset når det, svarer Daubignys have igen. Morgenlyset fremhæver de kølige blå toner i blomsterne og husets skyggeside; om aftenen varmes grønnerne op, og rosebedet bliver det klareste i billedet.
Det belønner den slags blik, en have selv belønner, uden hastværk og gentaget, for øjet finder en ny passage af penselarbejde, hver gang det vender tilbage. Et lille lærred malet hurtigt i en virkelig have, det bærer stadig koncentrationen hos en mand, der vidste præcis, hvordan han ville bruge den tid, han havde tilbage.
Gennemse samlingen
Tag dette maleri med hjem
Vælg en håndmalet oliereproduktion med ægte penselstrøg, eller et lærredstryk i arkivkvalitet for en skarp udgave af museumsbilledet. Alle størrelser bevarer originalens proportioner.
Se dette værk og mulighederne
Videre læsning
Se originalen hos Van Gogh Museum samlingspost, og fortsæt til beslægtede værker i kataloget.