Frugthave med blomstrende ferskentræer: Historie
Et raseri af arbejde i foråret i Arles
Vincent van Gogh nåede Arles i februar 1888, slidt ned af Paris og sulten efter et lys tættere på den flade farve og rene linje, han beundrede i japanske tryk. Han lejede værelser, slog sig ned på markerne omkring byen og ventede gennem en kold og våd start på sæsonen på noget at male. Da frugthaverne brød ud i blomst i marts og april, fandt han det.
Han skrev til sin bror Theo, at han var i et raseri af arbejde og løb om kap med træerne, før blomsterne faldt af. Fersken-, abrikos- og blommerblomster holder kun i få dage i vinden og solen i Provence, og det vidste van Gogh. Han arbejdede udendørs, lærred efter lærred, og forsøgte at fastholde et øjeblik, der allerede forsvandt, mens han malede det.
Orchard with Peach Trees in Blossom, malet i 1888, hører til den serie billeder. Det bærer den samme hast: maling lagt hurtigt på, beslutninger taget foran motivet i stedet for udarbejdet senere i et atelier.
To træer mod et hegn af rør
To ferskentræer står lidt til venstre for midten i forgrunden, deres stammer mørke og let bøjede, den ene lænende sig mod den anden. Under den tætte lyserøde og hvide blomst ses grenene bare og kantede, tegnet i hurtige, mørke linjer, der forhindrer træerne i at opløse sig i ren farve.
Bag dem løber et hegn af flettekurv på diagonalen tværs over midten af lærredet, opbygget i strøg af orange, okker og mat rød lagt lodret som selve rørene. Det markerer kanten af frugthavestykket og giver øjet en klar vej tilbage gennem billedet, fra det nærmeste træ til jorden, der hæver sig svagt bag hegnet.
Forbi hegnet lukker mørkere cypresser og andre træer udsynet, med et stykke lyserødt tag lige synligt blandt dem og flere blomstrende grene, der trækker sig tilbage mod højre. Frugthaven fortsætter tydeligt ud over, hvad rammen viser, et stykke blandt de mange, van Gogh malede den forår.
Himmel og jord i små farvestrøg
Himmelen er bygget af korte, tætte klatter af blåt og hvidt, pakket kant mod kant uden skyer og uden en enkelt flade af flad farve. Den læses mindre som åben luft end som vævet stof, en tekstur øjet må falde til ro i snarere end at se lige igennem.
Jorden svarer igen i samme brudte behandling. Gulliggrønne og blå strøg krydser og overlapper hinanden over engdraget, med blå skygger faldende fra træerne og korte mørke streger af græs skubbet tykt op i forgrunden, tættest på betragteren.
Lyserød og hvid blomst mod den blå himmel er det første, øjet møder, med den varme bånd af hegnet, der holder mellemgrunden sammen. Intet i billedet er malet fladt: enhver overflade, himmel, græs, blomst og rør, er bygget af separate, synlige berøringer af penslen.
På en væg, i skiftende lys
Med 81 gange 65 centimeter er lærredet tæt nok på i skala til, at de enkelte strøg forbliver læsbare i stedet for at sløre til et indtryk fra den anden side af et værelse. Van Goghs original er nu en del af Paul G. Allen Collection, malet i de samme uger som de omkring fjorten andre frugthavelærreder, han færdiggjorde den forår i Arles.
Ophængt hvor dagslyset når det, skifter billedet gennem dagen. Morgenlyset fremhæver de kølige blå klatter i himlen og skyggerne på græsset; varmere aftenlys trækker hegnets okker og røde frem og bløder blomsten op i en blegere lyserød.
Det er et billede af en sæson, der kun varede få uger i 1888 og ikke er stoppet siden. Den blomst, van Gogh løb om kap for at fange, er der stadig, stadig frisk, holdt i maling, der har overlevet hvert eneste rigtige ferskentræ i den frugthave i Arles.
Gennemse samlingen
Tag dette maleri med hjem
Vælg en håndmalet oliereproduktion med ægte penselstrøg, eller et lærredstryk i arkivkvalitet for en skarp udgave af museumsbilledet. Alle størrelser bevarer originalens proportioner.
Se dette værk og mulighederne
Videre læsning
Se originalen hos Paul G. Allen Collection samlingspost, og fortsæt til beslægtede værker i kataloget.