Valmuefelt: Historie, betydning & penselarbejde
I forsommeren 1888 arbejdede Vincent van Gogh i et tempo, der bekymrede selv hans egen bror. Han var ankommet til Arles i februar samme år, på jagt efter et hårdere, klarere lys efter to grå år i Paris, og i juni malede han udendørs næsten hver dag, ofte færdiggjorde han et lille lærred, før eftermiddagsvarmen blev ubærlig. Mark med valmuer hører til denne periode med høj aktivitet, et beskedent panel malet et sted på sletten uden for byen, hvor hvede og græs voksede i livhøjde, og vilde valmuer kom op røde imellem dem i et par uger hvert år.
En gård ved markens kant
Van Gogh stillede sit staffeli lavt, så horisonten ligger godt under midten af lærredet, og himlen optager omtrent halvdelen af billedet. Til højre fanger en klynge gårdbygninger først opmærksomheden: et blegt hus med grønne skodder, en række tage med orange teglsten og en gruppe høje træer bag dem, alt malet med flere detaljer og mørkere farve end noget andet i scenen.
Længere henne langs horisonten, til venstre, tyndes bygningerne ud til en mere diset række tage og cypresser, malet med løsere, blegere strøg for at antyde afstand. En række træer løber langs markskellet mellem de to klynger og markerer, hvor den dyrkede jord går over i den næste ejendom.
Rødt blandt det grønne
Den nederste halvdel af lærredet er udelukkende viet til selve marken, malet i en vifte af grønne nuancer fra kølig blågrøn til en varmere gulgrøn, lagt ned i korte opretstående strøg, der følger græssets retning. Van Gogh arbejdede hurtigt, og det ses: penslen hviler sjældent længe nok til at blende et strøg ind i det næste.
Ind i dette grønne satte han valmuerne, ikke som et ensartet bånd af farve, men som løse, uregelmæssige klynger, tættere langs lærredets nederste kant og i forgrunden til højre, tyndere mod mellemgrunden. Hver blomst er en enkelt klat eller et kort snert af rødt, nogle gange på grænsen til orange, påført så vådt, at nogle strøg er trukket let ind i det grønne ved siden af dem.
Der er ikke én enkelt klynge valmuer, som billedet beder dig om at hvile på. Øjet bevæger sig hen over den nederste tredjedel af lærredet og opfanger det ene røde parti efter det andet, omtrent som det ville bevæge sig hen over en virkelig mark, og den spredning er, hvad billedet egentlig handler om.
Himmel, skyer og det flade lys i Provence
Over bygningerne og trærækken er himlen bygget op af brede, overvejende vandrette strøg af blegblå, brudt af en stor masse af hvide og grå skyer, der driver hen over den venstre halvdel af lærredet. Skyen er malet næsten lige så tykt som marken nedenunder, med synlige kamme af maling, hvor penslen er blevet trukket.
Lyset er jævnt og let overskyet snarere end den skarpe middagssol i hans mere berømte Arles-landskaber, hvilket giver det grønne og røde i marken en blødere, mere jævn valør, end de måske ville have haft under stærkere sol. Intet på himlen er dramatisk; den hviler blot over marken og gør det almindelige arbejde, en sommerhimmel over fladt landbrugsjord gør.
Et lille panel, udført hurtigt
Mark med valmuer er et lille billede, kun 35 gange 24,5 centimeter, tættere på størrelsen af en stor bog end et vægfyldende landskab. Dets skala passer til måden, Van Gogh malede det på: hurtigt og direkte, tilsyneladende uden megen omarbejdelse, den slags studie han kunne have båret ud på en mark og færdiggjort i én seance.
Denne direktehed er en del af det, der stadig er bevaret i malingen i dag. Man kan stadig se rækkefølgen, hvori nogle strøg blev lagt, vådt grønt under vådt rødt, sky-strøg over himmel-strøg, på en måde, et mere bearbejdet, studiefærdigt billede ikke ville vise.
Maleriet opbevares nu på Van Gogh Museum, som har en af de største samlinger af hans arbejder fra Arles-perioden og lader dette lille markstudie blive læst sammen med de hvedemarker, frugthaver og gårde, han malede i de samme få måneder i 1888.
På væggen
Gengivet i større format og hængt op i et rum opfører billedet sig forskelligt alt efter, hvilket lys der falder på det. I blødt, indirekte dagslys fremstår det grønne roligt og sammenhængende, og valmuerne ligger stille inden i det.
Under varmere aftenlys, eller lampelys med noget gult i, intensiveres det røde og begynder at skille sig fra det grønne i stedet for at smelte sammen med det, så det samme lærred kan se hvilende ud om morgenen og mere levende om aftenen.
Fordi horisonten er lav, og himlen optager så meget af kompositionen, fungerer billedet også godt fra den anden ende af et rum. Den blege himmel og dens hvide sky giver det nok roligt rum til, at det ikke kræver nøje undersøgelse for at fremstå som en mark under en sommerhimmel.
Gennemse samlingen
Tag dette maleri med hjem
Vælg en håndmalet oliereproduktion med ægte penselstrøg, eller et lærredstryk i arkivkvalitet for en skarp udgave af museumsbilledet. Alle størrelser bevarer originalens proportioner.
Se dette værk og mulighederne
Videre læsning
Se originalen hos Van Gogh Museum samlingspost, og fortsæt til beslægtede værker i kataloget.