Olivlund med plukkende figurer
I sommeren 1889 havde Vincent van Gogh ladet sig indlægge på asylet Saint-Paul-de-Mausole, ved udkanten af Saint-Rémy-de-Provence. Han fik lov at male under opsyn, og da han først fik lov at komme uden for murene, vendte han igen og igen tilbage til de olivenlunde, der dækkede de omkringliggende bakker. Hvor Arles havde givet ham solsikker og hvedemarker omkranset af cypresser, gav Saint-Rémy ham disse lave, forvredne træer, og han malede mere end et dusin lærreder med dem inden for et år.
Olivenlund med plukkefigurer, færdiggjort i 1889, hører til den serie. Det er ikke en undersøgelse af træerne alene, men en frugthave i drift, med plukkere bøjet ind mod grenene, og det bærer den særlige ladning af et motiv, van Gogh vendte tilbage til, fordi han ikke helt kunne få sagt det, han ville sige om det.
En høst fanget i bevægelse
Tre figurer bevæger sig gennem lunden. En kvinde i forgrunden, klædt i violetbrunt, rækker op mod en gren med begge arme løftet, hendes vægt lænet fremad ind i arbejdet. Bag hende bøjer en anden figur med bleg kyse og lyserødt sig ned mellem stammerne, og længere tilbage står en mand i blågråt med den ene arm løftet, fanget midt i en bevægelse snarere end poseret.
Ingen af de tre vender ansigtet direkte mod beskueren. Van Gogh giver dem gennem kropsholdning og farve snarere end gennem ansigtstræk, hvilket holder blikket i bevægelse fra figur til figur og derefter ud i selve træerne, så menneskene læses som en del af lundens bevægelse snarere end som dens motiv.
Jorden under dem er bygget op af korte, krydsende strøg i blåt, okker og grønt, lagt ned som om selve jorden fangede noget af den samme vind, der rører grenene. Der er ikke et stille stykke lærred noget sted i billedets nederste halvdel.
En himmel, der overskygger træerne
Det, der først fanger beskueren, er ikke lunden, men himlen over den, et bredt bånd af gult gennemtrukket af orange og strejfet af violet sky, der fylder næsten halvdelen af lærredet. Den har klangen af sen eftermiddag på vej mod storm eller skumring, selv om van Gogh lader det nøjagtige tidspunkt stå åbent.
Mod den hede læses træerne som kølige og mørke, deres stammer sortgrønne og knudrede, deres kroner i en sølvagtig, blåligt grøn bygget op af korte diagonale streger. Kontrasten mellem den brændende himmel og den skyggefulde lund gør det meste af billedets følelsesmæssige arbejde.
Farven beskriver her ikke dagslys så meget som en stemning lagt over det. Van Gogh havde skrevet til sin bror om, at han ønskede, at oliventræerne skulle bære følelse, ligesom solsikkerne og cypresserne havde gjort, og himlen på dette lærred er der, hvor den ambition er mest synlig.
Behandlingen af malingen
Enhver overflade i billedet, himmel, løv, jord og figurer, er bygget op af det samme korte, retningsbestemte strøg, påført så tykt, at malingen selv har en ophøjet, furet tekstur. Van Gogh varierede kun strøgets retning og farve, ikke dets karakter, så stamme, sky og skulder er alle lavet af det samme rastløse materiale.
Stammerne er tegnet med en mørkere, mere sammenhængende linje, der vrider og knuder sig mod de mere travle strøg omkring dem, hvilket giver træerne en knudret, næsten dyrisk tilstedeværelse. Det er denne linje, mere end figurerne, der bærer følelsen af alder og arbejde, som lunden skal rumme.
Intet på lærredet er blandet eller blødt op. Malingen sidder på overfladen i synlige kamme, og fra en normal betragtningsafstand opløses strøgene til blad, sky og skygge, kun fordi øjet udfører den sammenføjning, som penslen nægtede at gøre.
I et rum, gennem dagen
Ophængt hvor dagslyset rammer det direkte, skifter den gule himmel i denne komposition karakter gennem dagen, skarpere og mere syrlig under stærkt morgenlys, varmere og tættere på guld, efterhånden som lyset blødgøres mod aften. Under en lampe om natten træder lundens grønne frem, og himlen falder til ro i noget mere dæmpet.
Det er et billede, der belønner at blive betragtet fra den anden ende af et rum såvel som på nært hold. På afstand læses scenen klart, tre figurer i arbejde blandt sølvfarvede træer under en brændende himmel. På nært hold bryder det samme lærred op i kamme og streger af maling, der ikke viser andet end penslens bevægelse.
Originalen, på 92 gange 73 centimeter, findes på Kröller-Müller Museum, en af de største ejere af van Goghs værker nogetsteds. En reproduktion i samme målestok bærer samme vægt i et rum, samme insisteren på, at en lund i arbejde og en urolig himmel kan optage det samme stykke lærred uden at opløses i ro.
Gennemse samlingen
Tag dette maleri med hjem
Vælg en håndmalet oliereproduktion med ægte penselstrøg, eller et lærredstryk i arkivkvalitet for en skarp udgave af museumsbilledet. Alle størrelser bevarer originalens proportioner.
Se dette værk og mulighederne
Videre læsning
Se originalen hos Kröller-Müller Museum samlingspost, og fortsæt til beslægtede værker i kataloget.