Saint-Paul-asylet i Saint-Rémy: Historie, betydning og penselføring
I maj 1889 indlagde Vincent van Gogh sig selv på Saint-Paul-de-Mausole-asylet uden for Saint-Rémy-de-Provence, et tidligere kloster drevet som privatklinik af dr. Théophile Peyron. Han havde selv bedt om at komme dertil, efter det sammenbrud der afsluttede hans tid i Arles, og søgte en kontrolleret rutine frem for isolation.
Lægerne gav ham en ekstra celle til brug som atelier og inden længe tilladelse til at male inden for de omkransede områder. Hôpital Saint-Paul à Saint-Rémy-de-Provence, malet i 1889, er et af flere motiver, han lavede af bygningen fra lige uden for dens dør, tæt nok på til at det næsten ikke var nødvendigt at forlade området.
Året gav ham en underlig form for frihed. Afskåret fra Arles’ værtshuse og skænderier, overvåget men ikke presset, malede han med usædvanlig koncentration, og asylet selv, dets træer, dets korridorer, dets omkransede have, blev det eneste motiv, han havde brug for.
En stamme mellem øjet og bygningen
Maleriet er bygget op omkring en forhindring. En enkelt fyrretræ, hvis bark er gengivet i tætte, krumme strøg af brunt og okker, rejser sig gennem hele lærredets venstre side og kaster et sammenfiltret net af grønne grene hen over den øverste tredjedel af himlen.
Intet ved denne placering er tilfældigt. Van Gogh satte sit staffeli tæt nok på stammen til, at den tvinger sig ind mellem beskueren og asylet, så den blege bygning bagved må læses forbi træet i stedet for at blive overleveret direkte.
Bag grenene står Saint-Pauls facade i blød okker og cremefarve, dens skoddede vinduer i en bleg grøn-grå, en smedejernsaltan over indgangen og et lavt tegltag, der fanger en varmere orange. Den fremstår som et solidt, næsten mondænt hus, mere end en institution.
Manden på forpladsen
En enkelt skikkelse står i den bare jord på forpladsen, klædt i mørk frakke og hat, med hovedet bøjet mod jorden. Han er malet lille og stille, overskygget både af stammen ved siden af sig og af bygningen bagved, uden at noget i scenen forklarer, hvad han laver der.
Den isolation virker bevidst. Uanset om skikkelsen er en medpatient, en opsynsmand eller Van Goghs egen stedfortræder på den grus, han krydsede hver dag, giver maleriet ham ingen ledsager og ingen destination, kun den plet jord mellem træet og døren.
Farve og penselens rytme
Paletten hviler på en kontrast mellem varmt og koldt. Okker og terrakotta bærer bygningen og den trampede jord, sat op mod en himmel af klar koboltblå og fyrretræets dybe, næsten sortgrønne tone.
Van Goghs pensel bevæger sig forskelligt hen over hver flade. Stammen er bygget op af korte, snoede strøg, der følger barkens årer.
Grenene er lagt i lange, buende svirp, og jorden er bearbejdet i hakkende diagonale strøg, der fanger lyset ujævnt og efterlader lærredets nederste halvdel urolig og ujævn. Selv himlen lades ikke i ro, bearbejdet i korte, krumme strøg, der presser mod grenene.
Med sine 45 gange 58 centimeter er lærredet beskedent, tættere på en studie end et stort anlagt værk, og den målestok passer til motivers intimitet. Dette er ikke et storslået institutionsportræt, men noget nærmere det, der kunne ses fra en døråbning en almindelig eftermiddag.
På væggen
Gengivet i stort format holder billedet stand fra den anden ende af et rum, først og fremmest gennem den stamme. Dens tætte, krumme penselføring læses som en mørk masse under elektrisk lys og bryder først op i enkeltstrøg på tæt hold, hvilket belønner et andet og tredje blik i stedet for at give alt på én gang.
Morgenlys fremhæver himlens kobolt og skoddernes køligere grågrønne tone. Hen mod aftenen tager okkerfarverne i facaden og jorden over, og billedet varmes betydeligt op, så et rum, der skifter med dagslyset, ser to forskellige farvebalancer over en enkelt dag.
Originalen hænger på Musée d’Orsay i Paris, blandt de værker fra Van Goghs år på Saint-Rémy, som museet ejer. Set derhjemme bevarer denne version det, der er værd at standse ved: en mand alene i en have, holdt fast der af et træ, der nægter at flytte sig.
Gennemse samlingen
Tag dette maleri med hjem
Vælg en håndmalet oliereproduktion med ægte penselstrøg, eller et lærredstryk i arkivkvalitet for en skarp udgave af museumsbilledet. Alle størrelser bevarer originalens proportioner.
Se dette værk og mulighederne
Videre læsning
Se originalen hos Musée d'Orsay samlingspost, og fortsæt til beslægtede værker i kataloget.