Udkanten af en hvedemark med valmuer: Historien
I foråret 1887 gik Vincent van Gogh ud fra Paris mod byens udkant med staffeli og lærred under armen, på jagt efter hvede, køkkenhaver og åben himmel. Han var ankommet lidt over et år tidligere, stadig med den dunkle palet fra sine hollandske år, brunnerne og umbraerne fra Kartoffelspiserne. Paris lod ikke den palet overleve længe.
Han boede hos sin bror Theo, så impressionisterne og de yngre neoimpressionister på tæt hold og afprøvede med egen hånd, hvad deres brudte, ublandede farve kunne gøre. En mark ved byens udkant med sine striber af guld og sit drys af røde valmuer gav ham et motiv, han kunne vende tilbage til igen og igen og prøve en lidt anden pensel hver gang.
Et lille lærred fra et rastløst år
Kant af en hvedemark med valmuer, for at give den dens oprindelige titel, er dateret 1887 og måler beskedne 32,5 gange 40 centimeter. Den hører til en række mark- og havbilleder, Van Gogh lavede det år omkring Asnières og Montmartre, malet hurtigt og for det meste udendørs, før sommeren sendte ham længere ud af byen.
Lærredets størrelse betyder noget. Dette er ikke et billede bygget op over uger i et atelier. Det fremstår som noget, der er set, besluttet og malet, før lyset eller vinden ændrede scenen foran ham.
Guld under fødderne, rødt spredt igennem det
De nederste to tredjedele af lærredet er overladt til selve hveden, en tæt masse af gule og okkerfarvede strøg lagt på i skæve vinkler, nogle oprette, nogle faldende, som om kunstneren kopierede stråenes hældning stængel for stængel. Lyse creme- og hvide strejf løber igennem, hvor lyset rammer aksene.
Valmuer er spredt gennem guldet snarere end samlet i en buket: en klat rødt her nede til venstre, en anden, der rejser sig gennem stråene i midten, en sidste klynge nær markens øverste kant, hvor græsset møder træerne. Små grønne strøg bryder gulvet med mellemrum, rødder og lavt græs skinner igennem, hvor hveden tyndes ud.
Intet i denne nederste mark er tegnet med en fast kontur. Van Gogh byggede hveden op af mange korte, adskilte mærker, og det er ophobningen af disse mærker, ikke noget enkelt af dem, der læses som en mark på normal betragtningsafstand.
Unge træer mod en arbejdende himmel
Over hveden krydser en række slanke unge træer og buske lærredet fra øverste venstre, deres stammer tynde og deres blade fremhævet i små, løse strejf af lysegrønt og gult. De danner ikke en fast skærm; himlen viser sig gennem hullerne mellem grenene, og et par spinkle stængler rækker op til højre uden bladdække overhovedet.
Selve himlen optager næsten halvdelen af lærredet, malet i lavendel, gråblåt og strejf af hvidt, udført i de samme korte, synlige strøg som marken nedenfor snarere end jævnt udblendede. Det er en overskyet himmel, eller en skiftende en, uden sol nogetsteds i den og ingen horisontlinje tegnet hårdt op mod den.
Den balance mellem en travl nedre mark og en blegere, roligere øvre himmel giver øjet et sted at lande først, på valmuerne mod guldet, før det klatrer op i den køligere farve ovenover.
Hånden bag mærkerne
Van Gogh malede endnu ikke i de lange, rebagtige strøg fra sine sidste år i Saint-Remy og Auvers. Her er mærkerne kortere, mere staccato, tættere på det, han lærte fra de impressionistiske lærreder, han så i Paris det år.
Han varierer strøget efter motiv: længere, udtrukne mærker til de faldende hvedestrå, små dupstrejf til valmuehovederne og bladene ovenover, tyndere, skrabede partier til himlen. Malingen er ikke lagt tykt på i de fleste områder, så lærredets vævning kan ses igennem visse steder.
Det, der holder billedet sammen, er farve snarere end linje. Guld, rødt, grønt og lavendel står ved siden af hinanden på tæt hold, og det er den sidestilling, mere end nogen tegnet kontur, der adskiller hvede fra valmue, træ fra himmel.
På en væg gennem dagen
Et billede bygget op af så mange korte strøg ændrer sig med lyset i et rum, ligesom det ændrede sig med lyset på den mark, det blev malet fra. Under en varm lampe om aftenen træder hvedens guld frem, og valmuerne gløder. I fladere dagslys træder den lavendelblå himmel og de grønne undertoner i græsset i stedet frem.
Det er et billede, der belønner et andet blik snarere end et enkelt blik, fordi så meget af det, det viser, den præcise hældning på et strå, placeringen af en enkelt rød klat, først falder på plads, når øjet har brugt et øjeblik med det. Det gør det velegnet til et sted, hvor det ses mere end én gang om dagen: en gang, der passeres ofte, en læsekrog, en soveværelsesvæg fanget af morgenlys.
Originalen hænger på Denver Art Museum, en lille, hurtig, solbeskinnet optegnelse over et år, hvor Van Gogh stadig var ved at finde ud af, mark for mark, hvordan hans egen farve ville se ud.
Gennemse samlingen
Tag dette maleri med hjem
Vælg en håndmalet oliereproduktion med ægte penselstrøg, eller et lærredstryk i arkivkvalitet for en skarp udgave af museumsbilledet. Alle størrelser bevarer originalens proportioner.
Se dette værk og mulighederne
Videre læsning
Se originalen hos Denver Art Museum samlingspost, og fortsæt til beslægtede værker i kataloget.