Udsigt over Arles med blomstrende frugtplantager
I april 1889 fik Vincent van Gogh lov til at forlade hospitalet i Arles et par timer ad gangen og male inden for en kort gåtur fra den seng, hvor han havde været i bedring siden sammenbruddet i december året før. Frugthaverne i udkanten af byen stod i blomst, og han havde allerede brugt uger den forår på at jage blomsterne, før de faldt, og flyttede fra træ til træ med sit staffeli. View of Arles, Flowering Orchards er et af de sidste billeder fra den kampagne, malet kun uger før han forlod Arles for asylet i Saint-Remy i maj.
Det, der adskiller dette lærred fra de tidligere frugthavestudier, er udsigtsvinklen. I stedet for at stå blandt de blomstrende træer satte Van Gogh sig tilbage og lod en gruppe stynede stammer skære tværs over hele billedets bredde, så frugthaven, markerne og byen Arles alle ses gennem en slags skærm.
At male gennem et skrøbeligt forår
Månederne op til dette billede havde været de sværeste i Van Goghs tid i syden. Han havde skadet sit øre i slutningen af december 1888, tilbragt tid under behandling, og i april 1889 bevægede han sig stadig mellem hospitalet og korte perioder med uafhængighed. At male var en del af, hvordan han holdt sig selv sammen, og frugthaverne gav ham et motiv, der var tæt på, hurtigt at arbejde med og færdigt inden for sæsonen.
Han havde allerede malet flere frugthavescener den forår, men dette ser forbi blomsterne til selve byen, dens tage og et tårn, der bryder horisonten. Inden for uger ville han forlade Arles for altid, så billedet markerer også afslutningen på den periode, der havde frembragt Det Gule Hus, solsikkerne og natcafeen.
En gruppe stammer tværs over forgrunden
Tre tunge stammer rejser sig i hele lærredets højde, beskåret i top og bund, så de læses som en skærm snarere end en gruppe træer. Van Gogh malede dem i dyb blåsort, opbygget i snoede reb af pigment, med den blege okker fra de stynede ar og nye skud, der bryder gennem den mørke bark.
Mellem stammerne falder jorden ned til en stribe græs og stående vand, berørt med lyserødt og blegt reflekteret lys. Stammerne blokerer en del af udsigten ved hver drejning, så øjet må søge forbi dem for at finde frugthaven og byen bagved, i stedet for at tage hele scenen ind på én gang.
Blomster, tegltage og en bleg himmel
Gennem åbningerne bærer en bånd af frugttræer hvide og blegt lyserøde blomster i korte, fyldte klatter, der tynder ud i grønne marker strejfet med okker fra åben jord. En enkelt figur, reduceret til et par streger, bøjer sig over afgrøden i mellemgrunden, det eneste tegn på arbejde ud over frugthaven.
Bag blomsterne ligger byen Arles lavt langs horisonten, dens tage en blanding af okker og røde teglsten, et hus med gul væg skiller sig ud blandt dem, og et kirketårn rejser sig over resten. Himmelen er ikke det høje blå fra en provencalsk sommer, men en bleg, let overskyet hvidgrå, den slags lys der dæmper farver snarere end skærper dem.
Det samlede farvespænd forbliver køligt og grønt, blå og blågrønne mod hvide blomster, med varme holdt til små noter: okkeren i stammerne, et rødt tag, en stribe lyserødt ved vandlinjen. Det giver billedet en tilbageholdt, tidlig-sæson-følelse snarere end heden fra højsommeren.
Maling opbygget stamme for stamme
Håndteringen skifter hen over lærredet. Stammerne er den tætteste passage, maling lagt tykt på og trukket ud i riller, der følger træets snoede form, næsten skåret snarere end malet. Blomsterne er udført i korte, separate berøringer, hver klat står for en klase blomster snarere end et enkelt kronblad.
Længere tilbage er byen malet tyndere og hurtigere, tage og tårne reduceret til et par flade strøg af farve. Det fald i tæthed gør et reelt arbejde: det skubber Arles ud i det fjerne og holder forgrundens stammer som den del af billedet, selve malingen insisterer på.
På en væg, gennem et rums skiftende lys
Ophængt hvor dagslyset når det, skifter billedet mere end de fleste landskaber gør. I fladere lys dominerer de kølige blå og grønne, og stammerne læses næsten som mønster, en skærm tværs over væggen. Når lyset varmes mod aften, kommer okkeren i barken og det lyserøde ved stammens basis frem, og fornemmelsen af en bestemt sæson, en særlig april, vender tilbage.
Størrelsen hjælper den forandring på vej. Med 92 gange 72 centimeter er stammerne tæt på naturlig størrelse, så billedet holder sig selv på afstand tværs over et rum og belønner stadig at stå tæt nok på til at se malingens riller. Originalen ejes af Bayerische Staatsgemäldesammlungen i München og forbliver en af de klareste udsagn fra Van Goghs sidste uger i Arles, malet med en ro, som året omkring det ikke havde.
Gennemse samlingen
Tag dette maleri med hjem
Vælg en håndmalet oliereproduktion med ægte penselstrøg, eller et lærredstryk i arkivkvalitet for en skarp udgave af museumsbilledet. Alle størrelser bevarer originalens proportioner.
Se dette værk og mulighederne
Videre læsning
Se originalen hos Bavarian State Painting Collections samlingspost, og fortsæt til beslægtede værker i kataloget.