Undergrund: Historie, betydning og penselføring
I maj 1889 indlagde Vincent van Gogh sig på asylet Saint-Paul-de-Mausole, i udkanten af Saint-Rémy-de-Provence. Han havde bedt om at komme dertil efter kriserne den foregående vinter i Arles, og i de første uger fik han kun lov til at arbejde inden for murene af det gamle kloster og dets tilgroede have. Den verden, han fik lov til at male, var skrumpet ind til nogle få indelukkede tønder land, og Undergrowth, malet samme år, er et af resultaterne af denne indsnævring.
I stedet for at betragte begrænsningen som en hæmning, førte han sit blik tættere på det, der faktisk var foran ham. I stedet for et vue med en horisont, en vej eller en fjern bakke valgte han et stykke jord under træerne og malede det, som om intet andet eksisterede. Maleriet måler 64 gange 49 cm, en beskeden størrelse, der passer til motivet: dette er ikke et landskab, der er ment at skulle overskues, men en krog, der er ment at skulle betrædes.
Indesluttet i en have, i foråret 1889
Asylets område omfattede strækninger med vildtvoksende skov, vedbend, der klatrede over gammel sten, unge træer, der voksede tynde og krogede, hvor de havde sået sig selv. Van Gogh malede denne samme krog jord mere end én gang den forår og sommer, draget tilbage til den som et motiv, han kunne vende tilbage til uden at have brug for en ledsager uden for portene.
Han forsøgte efter sit eget udsagn i breve fra denne periode at arbejde jævnt gennem vanskelige måneder, og det sammenfiltrede, selvberoende motiv med underskoven gav ham et motiv, der ikke afhang af vejr, afstand eller tilladelse til at rejse. Det var der, lige ved hånden, hver dag han var frisk nok til at stille sit staffeli op.
Den omstændighed former det, billedet viser. Der er ingen himmel, ingen lysning, ingen sti, der leder blikket ud af scenen. Lærredet er fyldt fra kant til kant med stammer og bunddække, så det at se på det er tæt på at stå inde i selve skoven frem for at betragte den udefra.
Inde i den grønne mur
Slanke træstammer rejser sig lodret gennem kompositionen, nogle lige, andre lænende i skæve vinkler, som unge træer gør, når de konkurrerer om lyset. De er malet i grå, brune og en kold blåsort, uden de varme okkerbrune barktoner, han brugte til oliventræerne og cypresserne, han malede andre steder i Saint-Rémy.
Mellem og under stammerne ligger et tæt gulv af vedbend og lav vækst, gengivet i en bred vifte af grønne nuancer: dyb flaskegrøn i skyggerne, en skarpere syrlig grøn, hvor lyset rammer bladene, og passager af okkergul spredt ind imellem som nedfaldet lys. Små strejf af blåt sidder mellem det grønne, afkøler massen og forhindrer, at den læses som én flad farve.
Der er ikke noget enkelt fokuspunkt i sædvanlig forstand. Blikket trænger ind, hvor en lysere plet jord eller en bleg stamme bryder tætheden, og bevæger sig så sidelæns og tilbage gennem virvaret, på den måde det ville gøre, hvis man faktisk stod på et sådant sted og forsøgte at finde en vej igennem.
Et tæt væv af strøg
Van Gogh opbyggede underskoven af korte, mættede strøg maling, lagt op mod hinanden uden at blive blandet. Hvert mærke læses som et blad, en stængel, et strejf af lys på våd jord, men ingen af dem er et blad tegnet i detaljer; virkningen skabes af ophobningen af mærker frem for af noget enkelt af dem.
Stammerne er malet mere direkte, med længere strøg, der følger deres hældning og afsmalning, nogle skrabet eller trukket, så det mørkere underlag skinner igennem. Denne kontrast mellem bunddækkets mættede, hakkende mærker og stammenes slankere strøg giver overfladen en rytme, man kan følge selv i en reproduktion.
Tæt på opløses billedet næsten i ren maling, rygge og furer af farve uden et klart billede. Når man træder tilbage, opløses de samme mærker til vedbend, skygge og spættet lys, et skift der sker mere eller mindre på en arms længde fra lærredet, hvilket omtrent er den afstand, hvorfra det ville være blevet malet.
På en væg, i skiftende lys
Ophængt i et rum er dette ikke et billede, der melder sig selv ud på tværs af lokalet. Det belønner den slags betragtning, der normalt er forbeholdt et rigtigt stykke skov, hvor øjet skal indstille sig, før detaljen træder frem.
Dagslys fremhæver det blå og den blege jord, hvor malingen sidder tyndest, mens lampelys om aftenen trækker det grønne ned i noget nærmere sort, og hele overfladen læses mørkere og mere indelukket. Et rum med skiftende naturligt lys vil vise et andet maleri på forskellige tidspunkter, hvilket stemmer godt overens med et billede malet ud fra en enkelt nær, foranderlig plet jord.
Originalen ejes af Van Gogh Museum, som registrerer værket under dets titel Undergrowth, malet i 1889. Set der eller i reproduktion forbliver det et af de mere private billeder fra Van Goghs tid i Saint-Rémy, malet ud fra et motiv, han ikke behøvede at rejse for at finde.
Gennemse samlingen
Tag dette maleri med hjem
Vælg en håndmalet oliereproduktion med ægte penselstrøg, eller et lærredstryk i arkivkvalitet for en skarp udgave af museumsbilledet. Alle størrelser bevarer originalens proportioner.
Se dette værk og mulighederne
Videre læsning
Se originalen hos Van Gogh Museum samlingspost, og fortsæt til beslægtede værker i kataloget.