Beskrivelse
En hvid gipsafstøbning af en kvindes torso står alene på en rund grå sokkel, dens hoved, arme og ben under låret mangler alle, skåret rent af, sådan som en studieafstøbning formes. Den bevarede form, skuldre, bryst og hofter let drejet til den ene side, er opbygget næsten udelukkende af brede, sikre strøg i hvid, creme og lysegrå, med mørkere grå brugt sparsomt til at markere folderne og skyggerne, hvor gipsens overflade skifter retning. Bag den er baggrunden en flad, dyb blågrå væg, brudt kun af en stærk diagonal skygge, som torsoen kaster til venstre, selv malet i næsten sort blå.
Van Gogh malede dette studie, sammen med flere andre visninger af samme gipsafstøbning, mens han var indskrevet på et akademi, hvor tegning og maleri efter klassiske afstøbninger var en påkrævet øvelse, en disciplin han fandt frustrerende, men alligevel arbejdede metodisk igennem. I stedet for at behandle afstøbningen som en tør teknisk øvelse, lagde han malingen tykt på, lod de enkelte penselstrøg forblive synlige hen over gipsens kurver, så selv en livløs kopi af en antik statue får den samme rastløse, fysiske behandling, han gav levende motiver.
Det, der gør dette lærred usædvanligt i hans værk, er den næsten totale mangel på farve: ingen blomster, ingen hvedemarker, intet sydligt lys, kun hvid gips mod blå skygge, en sjælden øvelse i tonalt maleri fra en kunstner, der ellers er defineret af mættet farve. Denne tilbageholdenhed afslører, hvor bevidst han opbyggede form udelukkende gennem penselarbejde, når farven ikke var tilgængelig til at gøre arbejdet for ham.
Den skarpe hvide figur mod dyb blå giver maleriet virkelig grafisk styrke på en væg, tættere i følelsen på et stykke skulpturfotografi end på en typisk Van Gogh, og dens tilbageholdende palet gør det til en uventet alsidig ledsager til lysere lærreder i nærheden.
